Forside
 Artikkeloversigt
 Forsvarssamarbejdet omkring TAB
 Presse regeringen
 Atter pres på regeringen
 Atomvåben på Grønland
 Blodtud til Danmark
 Brev til Fogh Rasmussen
 Brev fra Fogh Rasmussen.htm
 Carswell´s correspondance
 Carswells Petition
 Christoffersens RP
 Danmark for EU domstol
 DCC Info jan. 1968
 Dobbelt så meget plutonium
 En stædig vestjyde
 Et forventeligt svar
 EU Parlementet behandler sagen
 EU parlementet gransker Thulesagen
 EU støtter Thulesagen
 EU-Parlementer får Thulesagen
 Flovt at være dansk
 Fogh afviser EU-kritik
 Fogh´s brudte løfter
 Foreign Relations
 Foreningen
 Forsvarsaftalen
 Forvoksde klove på Moskusokser
 Grønlandske partiformænd kræver dansk handling
 Ingen grund til bekymring i Qaanaaq
 Kan presse regeringen
 KGB bag B-52 ulykken
 Kritik af rapport om Thulearbejderne
 Legal Opinion
 Oprydningen
 Opsummering af sagen
 Plutonium på Thule
 Preliminary Development History
 Regeringen atter presset
 Regeringen genåbner sagen
 Rester af B 52 fundet i 1977
 Risørapporten
 Risø Strålingsfare ved Thulebasen
 Risørapporten fulde ordlyd
 Risørapporten giver nye skyts
 Spring ud
 Stråleramte håber på EU-parlamentet
 Thulearbejderne aldrig undersøgt
 Thulebasen central for USA
 Thulesagen til Parlamentet
 Thuledokumenter  1
 Thuledokumenter  2
 Thuledokumenter  3
 Thuledokumenter  4
 Thuledokumenter  5
 Thuledokumenter  6
 Thuledokumenter  7
 Thuledokumenter  8
 Thuledokumenter  9


Aluminiashoppen

Thulesagen

Risørapporten

Med 37 års forsinkelse dokumenterer Risø nu, at der er fare for radioaktiv stråling i jorden ved TAB. rapporten fra risø har fået grønlandske politikere op af stolen. I Folketinget bliver der stillet nærgående spørgsmål til regeringen, som undlader at svare.

Af Torsten Raagaard

5. oktober lander en rapport fra risø på bordet i Folketingets udvalg for Grønlandske anliggender. rapporten afslører for første gang overfor offentligheden, at der er risiko for radioaktiv stråling på landjorden syd for TAB

I Grønland er landsstyreformand Hans Enoksen og landsstyremedlem for sundhed Asii Chemnitz Narup ikke sene til at tage et Dash-7 fly til Qaanaaq nord for TAB for at forklare den lokale befolkning, at der ingen grund er til panik. På trods af undersøgelsens ildevarslende konklusioner.

I Folketingets åbningsdebat 6. oktober understreger det grønlandske medlem Kuupik Kleist, at befolkningen i området og Thulearbejderne altså har haft ret i deres udsagn °l!l, at de blev udsat for radioaktiv stråling under oprydningen umiddelbart efter flystyrtet 21. januar 1968 og i alle de år, der siden er gået.

rapportens resultater er baseret på en række jordprøver, som forskere fra risø foretog i området i august 2003. Analyser af jordprøverne fra området Narsarssuk for stoffet americium viser et "indhold betydeligt over baggrundsniveau" hedder det i rapporten.

"De højere værdier stammer fra nedfald fra den brand, der fulgte flystyrtet på havisen i 1968," konstaterer Risø.

"De størsle mængder plutonium ligger forholdsvis stabilt bevareLpå bunden af Bylot Sound fjernt fra mennesker," skriver forskerne i rapporten.

"Derimod kan man ikke se bort fra, at plutoniumforureningen på landjorden ved Narsarssuk kan udgøre en risiko for mennesker, der færdes i området. Inhalationen af radioaktive partikler kan forårsage strålingsdoser, der overskrider dosisgrænsen for enkeltpersoner i befolkningen," slår rapporten fast.

Og risø anbefaler, at forekomsten af plutonium på landjorden ved Narsarssuk bør kortlægges systematisk, og at "urinprøver kan indsamles fra personer, der har opholdt sig i området, og analyseres for indhold af plutonium."

Skarp grønlandsk reaktion

Folketingsmedlem Kuupik Kleist fra det grønlandske venstrefløjsparti Inuit Ataqatigiit er skarp i mælet, da han kl. 19.00 tager ordet i Folketingets åbningsdebat den 6. oktober. .

  • - Thulebefolkningen og foreningen af thulearbejdere har altså hele tiden haft ret: De har været udsat for radioaktiv bestråling og er blevet syge af det. Det har de prøvet at bevise igennem de sidste mange år, men de er blevet afvist med, at de sikkert var blevet syge på grund af deres drikfældighed og usunde levned i øvrigt. Jeg håber, at Thulebefolkningen og thulearbejderne med denne rapport endelig kan få oprejsning for de lidelser og fornedrelser, de har været udsat for i snart 40 år, siger Kuupik Kleist blandt andet.

I Grønland konstaterer landsstyre- formand Hans Enoksen hurtigt, at anbefalingerne fra risø skal følges.

  • - Det er Landsstyrets ufravigelige krav, at anbefalingerne fra risø bliver fulgt, siger Enoksen, før han sammen med landsstyremedlemmet for sundhed Asii Chemnitz Narup besøger Qaanaaq i slutningen af oktober.

Med i følget er chef for Statens Institut for Strålehygiejne Kaare Ulbak. Han har blandt andet beskæftiget sig med følgerne af B52-styrtet siden 1986.

  • - Det niveau af radioaktivitet, der er konstateret, det har ikke givet anledning til bekymring andre steder i verden, siger Kaare Ulbak til den grønlandske avis AGf Grønlandsposten.

  • - Vi mangler at finde ud af, i hvor høj grad radioaktiviteten er luftbåren" og så overvejes det også, om der skal tages urinprøver blandt befolkningen, tilføjer han.

 Også direktør Søren rendal fra Grønlands sundheds direktorat er med på turen til Qaanaaq. For ham er det vigtigste at tage befolkningens bekymring alvorlig og få aflivet myter med fakta, siger han til AGf Grønlandsposten.

  • - Befolkningen i Qaanaaq er dybt bekymret. Den forstår ikke resultaterne

 og føler ikke, den er blevet taget med på råd. Den seneste rapport og medie omtalen har kun gjort usikkerheden dybere, siger han.

Thulebefolkningen og foreningen af thulearbejdere har altså hele tiden haft ret: De har været udsat for radioaktiv bestråling" og er blevet syge af det, siger Kuupik Kleist, efter risø har offentliggjort en rapport, der dokumenterer fortsat fare for stråling på TAB

. (Foto: Folketinget)

 Formanden for de tvangsflyttede Thuleboere i foreningen Hingitaq 53, Uusaqqak Qujaukitsoq, er dybt frustreret over risø-rapportens foreløbige konklusioner.

Jeg er meget, meget skuffet over, at det først kommer frem nu. De fleste af de, der levede der dengang, er jo døde i dag.

Dengang kunne man ikke forklare de åbne sår på huden, siger Uusaqqak Qujaukitsoq til KNr-Grønlands radioavis. Han mener, de uforklarlige sygdomstegn skyldes eftervirkningerne af flystyrtet i 1968.

  • - Dengang sagde man ikke noget om, at der var radioaktivitet i området, siger han.

Kan påvirke EU-sagen

Den nylige rapport fra risø er ikke endelig. Der er tale om halvejsresultater på målingerne fra august 2003. Alligevel kan rapporten få afgørende indflydelse på den sag, som i øjeblikket behandles ved EU-Parlamentets Udvalg for Andragender. Det er i Jeff Carswells navn, at sagen føres i det europæiske , parlamentariske system. Og hans advokat Ian Anderson er ikke sen til at understrege betydningen af, at risø nu for første gang dokumenterer, at der er strålingsfare, hvis man opholder sig i området ved TAB

.

  • - rapporten er klart vigtig i forhold til at iværksætte EU' s regler om medicinsk overvågning, som EUrATOM- direktivet kræver, påpeger Ian Anderson.

  • - Hvis de nuværende beboere i Thuleområdet er i fa.re på grund af våbenplutonium fra styrtet for 37 år siden, og der anbefales urinprøver, så er der ingen grund til at nægte kontinuerlig medicinsk overvågning af de overlevende Thulearbejdere, tilføjer Ian Anderson

EU' s energikommission har i øvrigt ændret opfattelse af Jeff Carswells andrae:ende. Kommissionen afviser den ikke længere af juridiske grunde. Derimod siger EU' s energikommissær Andris Pielbags, at der ikke er tilstrækkelige konkrete beviser for skader som følge af radioaktiv stråling til at følge EUrATOM-direktivets bestemmelser om kontinuerlig medicinsk overvågning.

  • - Men. så er der jo rapporten fra risø, konstaterer Ian Anderson.

Spørgsmål uden svar

Den danske regering fortsætter sin totale tilknappethed i sagen, som skiftende regeringer har gjort siden 1968. En gennemprøvet måde fra statsmagtens side at køre sagens vigtige spørgsmål og svarene på dem ud på et sidespor, det er at sende spørgsmål videre ud i embedsmandsværket. Enten til et dansk ministerium, eller som i det seneste eksempel at lægge et konkret spørgsmål videre til et nyetableret samarbejdsforum mellem Grønland, Danmark og USA.

EU- Parlamentet, vurderer hans advokat Ian Anderson.

17. oktober stillede Kuupik Kleist i Folketinget et meget præcist spørgsmål til udenrigsminister Per Stig Møller.

  • - Vil ministeren få afklaret med de amerikanske myndigheder, om USA tidligere har taget jordprøver i og omkring TAB

    med henblik på at undersøge plutoniumforureningen efter B52-flystyrtet i 19687, spurgte det grønlandske folketingsmedlem ministeren.

  • - Medens man har kendt til plutoniumforurening på havbunden, er det første gang man offentligt i Danmark får kendskab til plutoniumforurening på landjorden, konstaterede han i sin begrundelse med baggrund i rapporten fra risø.

14 dage efter svarede den konservative udenrigsminister, at sagen hører hjemme et andet sted end Udenrigsministeriet på Asiatisk Plads. Det begrunder ministeren med, at Grønland, Danmark og USA i august 2004 indgik den såkaldte Igaliku-aftale, som skulle indebære et tættere samarbejde mellem de tre parter. Blandt andet om miljø.

Den fælles erklæring om miljøsamarbejde fastslår, at parterne forpligter sig til løbende samarbejde om miljøforhold på basen. Og at der oprettes et miljøudvalg vedr. miljøforhold på og omkring Thule Air Base under Permanent Committee.

Spørgsmålet om amerikanske myndigheders momtenng at omradaet i og omkrin~ TAB

efter B52-flystyrtet i 1968 bør behandles i miljøudvalget, hvor der sidder repræsentanter for relevante danske, grønlandske. og amerikanske myndigheder, svarer Per Stig Møller på spørgsmålet fra Kuupik Kleist.

Så indtil videre står det hen i det uvisse, om USA i tiden siden 1968 har foretaget målinger af radioaktiv stråling ibaseområdet. Til gengæld står det fast, at den nylige rapport kan få afgørende indvirkning på Jeff Carswells sag i EU- Parlamentet. Den blev behandlet for tredje gang af Udvalget for Andragender mandag den 24. november i Bruxelles, efter deadline på dette blad.

 

Retur til toppen

Ophavsretten tilhører forfatterne.
Artikler og informationer må ikke elektronisk kopieres eller
indekseres uden forfatternes tilladelse.
Materialet må ikke bruges og distribueres i kommercielt øjemed.

Materialet må ikke anvendes uden kildeangivelse