Forside
 Artikkeloversigt
 Forsvarssamarbejdet omkring TAB
 Presse regeringen
 Atter pres på regeringen
 Atomvåben på Grønland
 Blodtud til Danmark
 Brev til Fogh Rasmussen
 Brev fra Fogh Rasmussen.htm
 Carswell´s correspondance
 Carswells Petition
 Christoffersens RP
 Danmark for EU domstol
 DCC Info jan. 1968
 Dobbelt så meget plutonium
 En stædig vestjyde
 Et forventeligt svar
 EU Parlementet behandler sagen
 EU parlementet gransker Thulesagen
 EU støtter Thulesagen
 EU-Parlementer får Thulesagen
 Flovt at være dansk
 Fogh afviser EU-kritik
 Fogh´s brudte løfter
 Foreign Relations
 Foreningen
 Forsvarsaftalen
 Forvoksde klove på Moskusokser
 Grønlandske partiformænd kræver dansk handling
 Ingen grund til bekymring i Qaanaaq
 Kan presse regeringen
 KGB bag B-52 ulykken
 Kritik af rapport om Thulearbejderne
 Legal Opinion
 Oprydningen
 Opsummering af sagen
 Plutonium på Thule
 Preliminary Development History
 Regeringen atter presset
 Regeringen genåbner sagen
 Rester af B 52 fundet i 1977
 Risørapporten
 Risø Strålingsfare ved Thulebasen
 Risørapporten fulde ordlyd
 Risørapporten giver nye skyts
 Spring ud
 Stråleramte håber på EU-parlamentet
 Thulearbejderne aldrig undersøgt
 Thulebasen central for USA
 Thulesagen til Parlamentet
 Thuledokumenter  1
 Thuledokumenter  2
 Thuledokumenter  3
 Thuledokumenter  4
 Thuledokumenter  5
 Thuledokumenter  6
 Thuledokumenter  7
 Thuledokumenter  8
 Thuledokumenter  9


Aluminiashoppen

Thulesagen

Ingen grund til bekymring i Qaanaaq
Der er ingen grund til bekymring, og i øvrigt er vi ikke færdige med undersøgelserne, var budskabet, da en større beroligelsesdelegation var i Qaanaaq i sidste uge

Af Andreas Lindqvist 1. nov. 2005

QAANAAQ - I valgkampens sidste uger var der usædvanligt fint besøg i Qaanaaq.

Med chefen for Statens Institut for Strålehygiejne som medbragt autoritet, var landsstyreformand Hans Enoksen og landsstyremedlem for sundhed Asii Chemnitz Narup, begge med følge, fløjet den lange tur op til det nordligste Grønland.

Missionen var at berolige befolkningen om radioaktivitetsfaren fra det plutonium, som forurenede naturen ved B52-styrtet tilbage i tresserne. Radio-aktiviteten er netop blevet dokumenteret i en rapport fra Risø, som har vakt opsigt i medierne herhjemme.

- Men det er jo egentlig en vanskelig situation. Det er kun halvvejsresultater, som Risø har præsenteret, så det var begrænset, hvor meget jeg kunne sige, fortæller chef for Statens Institut for Strålehygiejne Kaare Ulbak, som AG fangede i Ilulissat på hjemrejsen.

Hårløse sæler

Fysikeren kunne dog berolige en bekymret befolkning med, at de usæd-vanligheder, de oplever i naturen, i hvert fald ikke har noget at gøre med plutonium.

Hverken de hårløse og betændte sæler, rensdyr med mærkelige klove eller fuglene, der uforklarligt falder døde ned.

- Jeg kan ikke videnskabeligt associere nogle af de ting med det, som fremgår af Risø-rapporten.

Det, man primært skal kigge efter, når det gælder plutonium, er overforekomst af kræft. Og jeg vil gerne sige, at det niveau af radioaktivitet, der er konstateret, det har ikke givet anledning til bekymring andre steder i verden, siger han.

Eksperterne er dog åbenbart ikke mere sikre end, at der forskes videre.

Anden halvdel af Risøundersøgelsenskal klarlægge lidt nærmere, hvordan det er fat i Qaanaaq.

Og det bliver sandsynligvis Kaare Ulbaks eget institut, der bliver hoveddrivkraften i det.

- Vi mangler at finde ud af, i hvor høj grad radioaktiviteten er luftbåren, og så overvejes det også, om der skal tages urinprøver blandt befolkningen, siger Kaare Ulbak, der endnu ikke ved, hvornår de undersøgelser kan laves.

Send misdannede dyr

Også direktoratet for sundheds direktør Søren Rendal var med i Qaanaaq.
For ham er det vigtigste at tage befolkningens bekymring alvorlig og få aflivet myter med fakta.

- Befolkningen i Qaanaaq er dybt bekymret. Den forstår ikke resultaterne og føler ikke, den er blevet taget med på råd. Den seneste rapport og medieomtalen har kun gjort usikkerheden dybere, så det var rigtigt at tage op og oplyse, siger han.

Han oplever, at der findes to virkeligheder. Forskernes og så Qaanaaqs befolkning. Der er mange følelser i spil, og man kan nemt komme til at associere en af sine nærmestes dødsfald med den gamle mystiske ulykke.

Men han tager dog problematikken alvorlig nok og lægger blandt andet op til, at det næste landsstyre skal iværksætte en større statistisk undersøgelse af blandt andet Qaanaaqs befolknings dødelighed, så man får et overblik over dødsårsager.

- Jeg opfordrer også til, at alle der finder dyr med misdannelser eller mærkelige lidelser og lignende, skal fryse dem ned og sende dem til direktoratet.

Så skal vi nok sørge for at sende dem det rigtige sted hen, så de kan blive analyseret, siger direktør Søren Rendal.

 

Retur til toppen

Ophavsretten tilhører forfatterne.
Artikler og informationer må ikke elektronisk kopieres eller
indekseres uden forfatternes tilladelse.
Materialet må ikke bruges og distribueres i kommercielt øjemed.

Materialet må ikke anvendes uden kildeangivelse