Forside
 Artikkeloversigt
 Forsvarssamarbejdet omkring TAB
 Presse regeringen
 Atter pres på regeringen
 Atomvåben på Grønland
 Blodtud til Danmark
 Brev til Fogh Rasmussen
 Brev fra Fogh Rasmussen.htm
 Carswell´s correspondance
 Carswells Petition
 Christoffersens RP
 Danmark for EU domstol
 DCC Info jan. 1968
 Dobbelt så meget plutonium
 En stædig vestjyde
 Et forventeligt svar
 EU Parlementet behandler sagen
 EU parlementet gransker Thulesagen
 EU støtter Thulesagen
 EU-Parlementer får Thulesagen
 Flovt at være dansk
 Fogh afviser EU-kritik
 Fogh´s brudte løfter
 Foreign Relations
 Foreningen
 Forsvarsaftalen
 Forvoksde klove på Moskusokser
 Grønlandske partiformænd kræver dansk handling
 Ingen grund til bekymring i Qaanaaq
 Kan presse regeringen
 KGB bag B-52 ulykken
 Kritik af rapport om Thulearbejderne
 Legal Opinion
 Oprydningen
 Opsummering af sagen
 Plutonium på Thule
 Preliminary Development History
 Regeringen atter presset
 Regeringen genåbner sagen
 Rester af B 52 fundet i 1977
 Risørapporten
 Risø Strålingsfare ved Thulebasen
 Risørapporten fulde ordlyd
 Risørapporten giver nye skyts
 Spring ud
 Stråleramte håber på EU-parlamentet
 Thulearbejderne aldrig undersøgt
 Thulebasen central for USA
 Thulesagen til Parlamentet
 Thuledokumenter  1
 Thuledokumenter  2
 Thuledokumenter  3
 Thuledokumenter  4
 Thuledokumenter  5
 Thuledokumenter  6
 Thuledokumenter  7
 Thuledokumenter  8
 Thuledokumenter  9


Aluminiashoppen

Thulesagen

Fogh´s brudte løfter

 raagaard skriver:

EU-Parlamentet kræver, at Danmark frigiver alle oplysninger om atomulykken ved TAB
21. januar 1968. Men regeringen vil ikke genåbne sagen. Den tidligere Thulearbejder Jeff Carswell lægger derfor sag an mod Danmark ved EF-Domstolen. ”Pinligt for Danmark,” lyder det fra Folketinget

Af Torsten Raagaard

Præcis på 37 års-dagen for det katastrofale styrt af et amerikansk atombevæbnet B52-fly ved TAB i 1968 træffer Jeff Carswell en beslutning, som kan få vidtrækkende konsekvenser. Han anlægger sag mod Danmark ved EF-Domstolen i Luxembourg.

- I dag er en dag fyldt med minder. Fordi det er årsdagen for nedstyrtningen, der forårsagede så
 mange uskyldige menneskers alt for tidligere død og utallige andres alvorlige og usædvanlige sygdomme, siger Jeff Carswell.

- Jeg vil overfor EF-Domstolen forlange, at Danmark overholder de bestemmelser, som landet har skrevet under, slår han fast.

Jeff Carswell deltager i oprydningen på basen efter styrtet 21. januar 1968. Om få dage skal han på hospitalet i australske Melbourne, hvor han har boet siden 1975, for at gennemgå den 42. operation for kræftsygdomme, som hans australske læger mener er følger af den radioaktive stråling, han er udsat for på TAB i månederne efter flystyrtet.

- Det er velkendt, at ioniserende stråling kan medføre en række forskellige typer kræft. Derfor er der er en stor risiko for ugunstige påvirkninger af helbredet for de tilbageværende Thulearbejdere. Virkningerne er typisk mange år om at vise sig. Og de vil forsætte med at dukke op, som tiden går, påpeger Carswells læge, dr. Graeme D. Edwards.

Igennem en snes år har Jeff Carswell stædigt forsøgt at få de danske myndigheder til at offentliggøre, hvilke stoffer de omkring 1200 danskere i oprydningsprojektet Crested Ice var udsat for. Indtil i dag forgæves. Selv om EU-Parlamentets Udvalg for Andragender allerede i efteråret 2003 bad Danmark offentliggøre oplysningerne.

Danmark betragter sagen som lukket med en høring i Cirkusbygningen i København i 1995, som mundede ud i en såkaldt kullancemæssig godtgørelse til de involverede grønlændere og danske arbejdere på 50.000 kroner hver.

Klare EU-krav
Midt i december sidste år skriver formand Marcin Libcki fra EU-Parlamentets Udvalg for Andragender til den faste danske repræsentation ved EU, at han da er ked af, at Danmark ikke deltog ved udvalgets møde 30. september om sagen, ”på trods af vores invitation,” som det hedder i brevet til daværende ambassadør Poul Skytte Christoffersen.

Samtidig understreger Marcin Libicki meget tydeligt, at uagtet Danmark mener, at den såkaldte Euratom-aftale ikke gælder i denne sag, så har Parlamentsudvalget en ganske anden holdning. Nemlig at aftalen omfatter Thuleulyken. Selv om Danmark ikke var med i EF i 1968, og på trods af at Grønland meldte sig ud i 1985.

”Da styrtet skete i 1968, var Grønland en integreret del af Kongeriget Danmarks territorium, og denne status forblev uændret i 12 år efter Danmarks tiltrædelse til aftalen,” skriver Libicki til den danske EU-ambassadør.

Udvalget for Andragender og EU-Parlamentets juridiske tjeneste slår derfor fast, at atomulykken ved TAB i 1968 er omfattet af Euratom-aftalen. Og udvalget understreger, at aftalen også omfatter de helbredsmæssige følgevirkninger af ulykken for både grønlandske og danske arbejdere.

”Det ville nu være passende for Kongeriget Danmark at påbegynde medicinsk overvågning og frigive den relevante information, som findes, hvor det er nødvendigt for at sikre helbredet for mennesker, som fortsat lider af følgevirkningerne af 1968-styrtet,” skriver udvalgsformanden.

Fogh vil lægge låg på
 Men regeringen Fogh forsøger, som skiftende danske regeringer har gjort det gennem årtier, at lægge låg på sagen.

I sit svar 14. januar til udvalgsformand Marcin Libicki understreger den nytilkomne ambassadør Claus Grube fra den faste danske repræsentation ved EU, at Danmark konsekvent har væ
ret enig med Europa Kommissionens juridiske vurdering af sagen, nemlig at Euratom-aftalen ikke omfatter et atombevæbnet amerikansk bombefly, som styrter på dansk territorium i 1968.

Kommissionen præsenterede første gang Udvalget for Andragender for denne fortolkning, da Jeff Carswells sag blev behandlet i Bruxelles i efteråret 2003. Claus Grube tilføjer, at den danske regering i 1995 stiller USA en række spørgsmål i sagen, fordi USA ikke har frigivet alle dokumenter om Thuleulykken.

”Svarene indikerer, at de dokumenter i sagen, som ikke er frigivne, ikke indeholder oplysninger, som kan kaste yderligere lys over de sundhedsmæssige aspekter i denne sag. Desuden anser USA denne sag som lukket,” skriver Claus Grube til udvalgsformand Marcin Libicki.

Danmark lader med andre ord USA afgøre, at der ikke er oplysninger af interesse i en lang række dokumenter, der er klassificeret i de amerikanske arkiver. Uden at stille flere spørgsmål.

Samtidig understreger EU-ambassadøren dog, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet har bedt Statens Institut for Folkesundhed gennemføre en såkaldt register-undersøgelse i løbet af 2005 af de tilbageværende Thulearbejdere i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse.

”Bortset fra det har den danske regering ingen planer om at genåbne denne sag, som lukkede i 1995,” skriver Claus Grube.

”Konklusionen er, at selv om Euratom-aftalen ikke gælder i denne sag, så har Danmark uafbrudt taget passende initiativer, ”hvor det er nødvendigt for at sikre helbredet for de omfattede mennesker”, som De skriver i deres henvendelse af 14. december 2004,” slutter Danmarks EU-ambassadør Claus Grube sit brev til formand Marcin Libcki. Danmark forsøger endnu en gang at lægge låg på sagen.

- Anders Fogh Rasmussen bliver ved med at snakke uden om. Han vil ikke svare på spørgsmålene, konstaterer tidligere folketingsmedlem Søren Søndergaard fra Enhedslisten, som før valget stillede Fogh Rasmussen adskillige spørgsmål i sagen.

Dansk dobbeltfejl
Det er advokat Ian Anderson, som indtil videre to gange har præsenteret Jeff Carswells andragende for EU-udvalget i Bruxelles. Og han har ikke i sinde at lade låget sidde på. Tværtimod.

- EF-Domstolen bliver nu nødt til at løse Danmarks manglende overholdelse af lovgivningen i EU, konstaterer Ian Anderson, der derfor anlægger sagen ved den øverste dømmende myndighed i EU.

Og han forudser alvorlige konsekvenser for Danmarks anseelse, så længe landet ikke lever op til de traktater, skiftende regeringen har sat sine signaturer på. Samtidig understreger advokaten, at Danmark kommer i yderligere forlegenhed ved, at sagen nu bliver indbragt for EF-Domstolen.

- På det indenrigspolitiske plan viser sagen, at regeringen mangler at tage hånd om danske borgere, som har været udsat for radioaktiv bestråling. Og en helbredsundersøgelse hvert tiende år, som i øvrigt ikke indbefatter nuklearmedicinere, kan næppe siges at være en seriøs måde at behandle problemerne på med kræft udløst af radioaktiv stråling, påpeger Ian Anderson.

Samtidig mener advokaten, at der er flere konsekvenser af, at Danmark nægter at anerkende EU-Parlaments mening om, at Euratom-aftalen gælder for atomflyets styrt ved TAB
.

- Vanskeligheden for Danmark er tveægget. Udenrigspolitisk viser sagen nemlig, at regeringen nægter at overholde sine internationale forpligtelser til at implementere EU-lovgivningen, understreger advokat Ian Anderson.

Søren Søndergaard slår fast, at Danmark er i gang med at trække sagen i langdrag.

- Det er pinligt, at Danmark skal igennem sådan en sag, konstaterer han.

- Men vi vil tage sagen op i det kommende Folketing i samarbejde med Den Nordatlantiske Gruppe. Det er ikke en sag, der stopper her, understreger Søren Søndergaard.

Det tager langt over 2 år, fra en sag bliver indbragt for EF-Domstolen, til den afgøres af dommerne.

Med lidt held kan Jeff Carswell altså få at vide, hvilke sundhedsskadelige, radioaktive stoffer han og 1200 andre Thulearbejdere var udsat for i 1968, inden han mindes 40-året for flystyrtet ved TAB

. Det sker mandag den 21. januar 2008.

 


Retur til toppen

Ophavsretten tilhører forfatterne.
Artikler og informationer må ikke elektronisk kopieres eller
indekseres uden forfatternes tilladelse.
Materialet må ikke bruges og distribueres i kommercielt øjemed.

Materialet må ikke anvendes uden kildeangivelse