Forside
 Artikkeloversigt
 Forsvarssamarbejdet omkring TAB
 Presse regeringen
 Atter pres på regeringen
 Atomvåben på Grønland
 Blodtud til Danmark
 Brev til Fogh Rasmussen
 Brev fra Fogh Rasmussen.htm
 Carswell´s correspondance
 Carswells Petition
 Christoffersens RP
 Danmark for EU domstol
 DCC Info jan. 1968
 Dobbelt så meget plutonium
 En stædig vestjyde
 Et forventeligt svar
 EU Parlementet behandler sagen
 EU parlementet gransker Thulesagen
 EU støtter Thulesagen
 EU-Parlementer får Thulesagen
 Flovt at være dansk
 Fogh afviser EU-kritik
 Fogh´s brudte løfter
 Foreign Relations
 Foreningen
 Forsvarsaftalen
 Forvoksde klove på Moskusokser
 Grønlandske partiformænd kræver dansk handling
 Ingen grund til bekymring i Qaanaaq
 Kan presse regeringen
 KGB bag B-52 ulykken
 Kritik af rapport om Thulearbejderne
 Legal Opinion
 Oprydningen
 Opsummering af sagen
 Plutonium på Thule
 Preliminary Development History
 Regeringen atter presset
 Regeringen genåbner sagen
 Rester af B 52 fundet i 1977
 Risørapporten
 Risø Strålingsfare ved Thulebasen
 Risørapporten fulde ordlyd
 Risørapporten giver nye skyts
 Spring ud
 Stråleramte håber på EU-parlamentet
 Thulearbejderne aldrig undersøgt
 Thulebasen central for USA
 Thulesagen til Parlamentet
 Thuledokumenter  1
 Thuledokumenter  2
 Thuledokumenter  3
 Thuledokumenter  4
 Thuledokumenter  5
 Thuledokumenter  6
 Thuledokumenter  7
 Thuledokumenter  8
 Thuledokumenter  9


Aluminiashoppen

Thulesagen

Et forventeligt svar

 

Thulearbejderne beder EU-Parlamentet om at klarlægge, hvilken radioaktiv stråling de blev udsat for, da de for 36 år siden ryddede op, efter et atombevæbnet amerikansk B52-fly styrtede ud for TAB
i Grønland. Men de danske myndigheder fortsætter med at lægge røgslør over sagen, siger Thulearbejdernes formand.

- Jeg havde regnet med, at staten vil svare på den måde. Med det svar forfægter staten altså stadig, at der ingen fare var ved oprydningen efter flystyrtet i 1968.

Sådan lyder Thulearbejdernes formand Jens Zinglersens umiddelbare kommentar til det svar, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet for nylig gav Udenrigsministeriet i sagen om de langt over 1000 danske arbejdere, som for 36 år siden gennem adskillige måneder skrabede radioaktiv sne og is af bugten ud for Thule Air Base og fyldte den forurenede sne i store containere, som senere blev sejlet tilbage til USA for videre behandling.

Foreningen af Strålingsramte Thulearbejdere har siden dannelsen i 1988 stædigt søgt svar på den lange række af ubesvarede spørgsmål, som rejste sig efter den katastrofale ulykke. Indtil videre har foreningen egenhændigt må
tte søge i både amerikanske og danske arkiver for blot at nærme sig en forklaring på, at så mange af de tidligere Thulearbejdere er blevet ramt af sjældne og i mange tilfælde uhelbredelige kræftformer. Og den danske stat har ikke været til nogen hjælp for foreningen. Spørgsmålene står stadig ubesvarede.

- Og med dette svar fortsætter staten med at lægge røgslør ud over begivenhederne, siger Jens Zinglersen, der kalder svaret forventeligt.

EU tager sagen op

Det er ikke af egen fri vilje, at staten igen beskæftiger sig med sagen om Thulearbejderne. Det er EU-Parlamentets Udvalg for Andragender, som i meget klare vendinger beder den danske stat svare for sig i den sag, som i mere end tre årtier har været omdiskuteret.

I slutningen af november 2003 behandler EU-udvalget i Bruxelles et andragende rejst af Jeff Carswell, tidligere dansk nu australsk statsborger, som i 1968 har en endog særdeles aktiv rolle i oprydningen på TAB efter bombeflyets styrt 21. januar 1968.

Jeff Carswell er nemlig i bogstaveligste forstand med til at bære fragmenterne af bomberne ind i de fly, som transporterer resterne tilbage til USA. I dag er Carswells helbred hårdt mærket af den stråling, han blev udsat for under oprydningen. Han er kræftpatient.

- Ingen fortalte mig, hvor alvorligt det var. Ingen advarede mig, siger Jeff Carswell.

- Vi var udsat for stråling på alle mulige måder. Ved nedfald og ved at bære på resterne af bomberne. Og så drak vi te, der var kogt af sne fra nedstyrtningsstedet. Så man kan sige, at vi drak meget varm te, understreger Carswell lakonisk.

Han har gennemgået en lang række store operationer, senest for få måneder siden. De australske læger kæmper hårdt for at bremse kræftens fremmarch i Jeff Carswellâ´s krop.

Det er hans sag, som danner baggrund for EU-udvalgets behandling af sagen. Og udvalget stiller mange spørgsmål både til Carswell og til den danske regerings repræsentant på mødet 26. november sidste år. Men regeringsrepræsentanten har ikke bemyndigelse til at give udvalget svar.

- Jeg kan jo ikke tvinge ham til at svare, konstaterer udvalgsformand Nino Gemelli efter fem gange at have opfordret embedsmanden til at svare på den danske regerings vegne. Udvalget beder efter mødet Danmark frigive al dokumentation om målingerne af radioaktivitet ved TAB i 1968. Og udvalget tager sagen op igen, når Danmark har svaret, oplyser Gemelli.

- Vi afventer et svar fra Danmark, siger Nino Gemelli.

Sundhedsministeriet: Luk sagen!

Indenrigs- og Sundhedsministeriets svar efterlader imidlertid ikke Thulearbejderne meget håb om at komme et svar nærmere på, hvilke typer radioaktiv stråling de var udsat for under oprydningen.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at der ikke er grundlag for, at Europa-Parlamentets udvalg for andragender går videre med andragendet fra Jeffrey Carswell, hedder det i svaret fra starten af december 2003.

Baggrunden er ifølge ministeriet, at de hidtil gennemførte undersøgelser ikke har kunnet påvise, at Thule-arbejderne, de grønlandske fangere eller den lokale befolkning har fået helbredsskader som følge af radioaktiv eksposition.

I oktober 1995 blev der holdt en stor høring i Cirkusbygningen i København om Thuleulykkens sundhedsmæssige aspekter. Og konklusionerne af den høring danner fundamentet i svaret fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

På baggrund af de oplysninger, der kom frem på høringen, kunne den såkaldte følgegruppe nemlig ikke anbefale, at der blev gennemført flere undersøgelser af Thulearbejdernes og de grønlandske fangeres helbredsforhold.

Efter høringen vedtog et flertal i Folketinget at betale alle civile arbejdere, som havde opholdt sig på TAB fra flystyrtet, og til oprydningen var afsluttet 17. september 1968, en godtgørelse på hver især 50.000 kroner. Thulearbejderne betegnede dengang pengene som et hold-kæft-bolsje.

Og i dag anbefaler Indenrigs- og Sundhedsministeriet altså, at også EU-Parlamentet lukker sagen.

Udvalg vil have svar

Står det til den italienske formand Nino Gemelli fra Udvalget for Andragender, bliver Jeff Carswell`s sag imidlertid ikke lukket, før der kommer fyldestgørende svar fra den danske regering.

Samtidig beder udvalget nu EU-Parlamentets juridiske tjeneste undersøge, om det såkaldte EURATOM-direktiv kan bruges i behandlingen af sagen, når sagen drejer sig om en ulykke, der fandt sted i 1968, hvor Danmark endnu ikke var medlem af EF.

EU-Kommissionen afviser, at direktivet kan bruges. Men Udvalget for Andragender er ikke tilfreds med den redegørelse, som Kommissionens embedsmand leverer på mødet i november og beder derfor EU-Parlamentets egne jurister undersøge dén del af sagen. Desuden beder udvalget EU-Kommissionen om yderligere oplysninger.

Udvalget afventer nu svaret fra den juridiske tjeneste og nye oplysninger fra Kommissionen, hvorefter andragendet endnu en gang vil blive sat på dagsordenen for et møde i Udvalget for Andragender, skriver Nino Gemelli midt i december sidste år til ambassadør Poul Skytte Christoffersen fra Danmarks Faste Repræsentation i Bruxelles. Udvalget for Andragender håber, at en repræsentant for den danske regering vil være til stede, tilføjer Nino Gemelli.

Thulearbejderne peger på, hvor vigtigt det er, at udvalget til sin tid er helt præcist i sine spørgsmål til den danske regering.

- Sagens videre skæbne afhænger af, om Udvalget for Andragender evner at stille de rigtige spørgsmål, siger Thulearbejdernes formand Jens Zinglersen.

- I denne sag er det nemlig afgørende at stille de helt præcise spørgsmål for at få de rigtige svar, konstaterer Zinglersen.

Der er endnu ikke sat dato på, hvornår Udvalget for Andragender igen behandler Jeff Carswell`s sag.

 


Retur til toppen

Ophavsretten tilhører forfatterne.
Artikler og informationer må ikke elektronisk kopieres eller
indekseres uden forfatternes tilladelse.
Materialet må ikke bruges og distribueres i kommercielt øjemed.

Materialet må ikke anvendes uden kildeangivelse