Forside
 Artikkeloversigt
 Forsvarssamarbejdet omkring TAB
 Presse regeringen
 Atter pres på regeringen
 Atomvåben på Grønland
 Blodtud til Danmark
 Brev til Fogh Rasmussen
 Brev fra Fogh Rasmussen.htm
 Carswell´s correspondance
 Carswells Petition
 Christoffersens RP
 Danmark for EU domstol
 DCC Info jan. 1968
 Dobbelt så meget plutonium
 En stædig vestjyde
 Et forventeligt svar
 EU Parlementet behandler sagen
 EU parlementet gransker Thulesagen
 EU støtter Thulesagen
 EU-Parlementer får Thulesagen
 Flovt at være dansk
 Fogh afviser EU-kritik
 Fogh´s brudte løfter
 Foreign Relations
 Foreningen
 Forsvarsaftalen
 Forvoksde klove på Moskusokser
 Grønlandske partiformænd kræver dansk handling
 Ingen grund til bekymring i Qaanaaq
 Kan presse regeringen
 KGB bag B-52 ulykken
 Kritik af rapport om Thulearbejderne
 Legal Opinion
 Oprydningen
 Opsummering af sagen
 Plutonium på Thule
 Preliminary Development History
 Regeringen atter presset
 Regeringen genåbner sagen
 Rester af B 52 fundet i 1977
 Risørapporten
 Risø Strålingsfare ved Thulebasen
 Risørapporten fulde ordlyd
 Risørapporten giver nye skyts
 Spring ud
 Stråleramte håber på EU-parlamentet
 Thulearbejderne aldrig undersøgt
 Thulebasen central for USA
 Thulesagen til Parlamentet
 Thuledokumenter  1
 Thuledokumenter  2
 Thuledokumenter  3
 Thuledokumenter  4
 Thuledokumenter  5
 Thuledokumenter  6
 Thuledokumenter  7
 Thuledokumenter  8
 Thuledokumenter  9


Aluminiashoppen

Thulesagen

Blodtud til Danmark

aagaard skriver:

Oppositionen i det grønlandske landsting forlanger nu, at den danske regering reagerer på den rapport, EU-parlamentet med usædvanligt stort flertal vedtog 10. maj. Landsstyret henviser til, at Thulesagen alene ligger mellem regeringen og EU-parlamentet

Af Torsten Raagaard

Inuit Ataqatigiit er rede til at kræve nedsættelse af en international tribunal for at få alle aspekter belyst.

Tidligere landsstyremedlem for udenrigsanliggender, venstrefløjspartiet I partiformand Josef Motzfeldt, slår tindrende klart fast, at partiet ikke længere finder sig i, at danske regeringer gennem årtier har undladt at oplyse de 1.200 tidligere Thulearbejdere om, hvilken stråling de blev udsat for, da de i 1968 hjalp USA med at rydde op efter den katastrofale atomulykke ved TAB, hvor en amerikansk B52´er styrtede med fire brintbomber ombord.

Sagen drejer sig ikke kun om Thulearbejdernes mangeårige kamp for at få de danske myndigheders åbne, ærlige og suveræne udspil med de rette sammenhænge i forbindelse med den alvorlige ulykke. Den drejer sig lige så
 meget om de uhyre overskridelser eller tilsidesættelse af aftaler, der var indgået mellem Danmark og USA på vegne af befolkningerne, påpeger Josef Motzfeldt.
Den lokale befolkning er mindst lige så hårdt udsat og ramt af den grænseoverskridende radioaktive forurening, som fulgte ved styrtet siger IA-formanden.

Vi kræver nøjagtig vished om, hvor meget plutonium der fortsat er i havbunden tilføjer han.

Sag mellem Danmark og EU

Landsstyremedlem for udenrigsanliggender Lars-Emil Johansen fra det socialdemokratiske Siumut henviser til, at Thulearbejderne og folk, som havde passeret gennem baseområdet under oprydningen, i 1995 hver fik 50.000 kroner efter en høring i København. Det var de penge, Thulearbejderne allerede dengang kaldte et hold-kæft-bolsje.
Landsstyremedlemmet slår fast, at landsstyret hele tiden har betragtet Thuleulykken som en sag mellem den danske regering og EU-parlamentet, og at landsstyret ikke har villet være part i den konkrete sag.

Lars-Emil Johansen understreger, at landsstyret i samarbejde med regeringen har besluttet at følge sagen omkring radioaktiv forurening ved nedstyrtningsstedet nøje, og at landsstyret har en dialog og et samarbejde med regeringen om informationsvirksomhed og fornyede undersøgelser.

Det er situationen, efter Risø i 2006 offentliggjorde en rapport, der blandt andet viste forhøjet stråling fra plutonium ved Narsaarsuk nogle kilometer syd for TAB

Alligevel er Lars-Emil Johansen ikke bleg for at komme med en opfordring til den danske regering:

Det ville da være på sin plads for regeringen at komme med en forklaring. Men det må den danske regering selv om. Det her er en sag mellem regeringen og EU-parlamentet siger han.
Ikke i glemmebogen

Demokraterne kan ikke acceptere, at man i en sag som denne betragter menneskeliv som almindeligt materiel siger partiet Demokraternes formand Per Berthelsen.

Nu er det desværre ikke muligt at helbrede de tilbageværende oprydningsarbejdere, men så kan man gøre deres liv lettere. Derudover vil der nu også afkræves en direkte stillingtagen fra politisk hold i Danmark vurderer han efter EU-parlamentets vedtagelse 10. maj.

Demokraterne forventer, at Landsstyret af egen kraft tager kontakt til den danske regering. Skulle de ikke gøre dette, vil vi tage sagen i egen hånd.

Ulykken har haft så store menneskelige konsekvenser, at det ville være uansvarligt og umenneskeligt, hvis Grønland fra politisk hold udviser en ligegyldighed overfor disse mennesker og deres efterladte. Det kan vi ikke være bekendt siger partiformanden.

Sagen må ikke gå i glemmebogen. Det kan vi garantere allerede nu, at vi vil forhindre lover Per Berthelsen.

Uacceptabelt

Formand Anthon Frederiksen fra Kattusseqatigiit Partiiat er enig med den øvrige opposition i Landstinget.

Vi er meget glade for, at EU-parlamentet stemte for, at den danske regering ikke har opfyldt sine forpligtelser med hensyn til i det mindste at sørge for, at der ikke er sundhedsskadelige virkninger for arbejdstagere og for den fastboende befolkning siger Anthon Frederiksen.

Det er ikke acceptabelt, at den danske regering siden 1968 har skjult oplysningerne om atomtransporten og i det hele taget undladt at gøre befolkningen og arbejderne opmærksomme på mulige skadevirkninger og farligheden om det skete siger han.

Vi vil følge op på sagen, således at man ikke fra dansk side forsøger at glemme Thulesagen understreger Anthon Frederiksen.
Også Sofia Rossen (IA), som i øjeblikket vikarierer for Kuupik Kleist i Folketinget, vil tage sagen op, når hun vender tilbage til Grønland.

Hvis den danske regering ikke har tænkt sig at reagere på rapporten og foretage de nødvendige skridt, vil jeg forsøge at få Landsstyret til at gå videre med sagen og kræve, at Danmark foretager de af EU-parlamentet krævede nødvendige skridt siger Sofia Rossen.

IA-formand Josef Motzfeldt er villig til at gå endnu videre, hvis regeringen ikke reagerer på EU-parlamentets vedtagelse.

Er den danske regering ikke rede til at rette sig efter EU-parlamentets krav, er Inuit Ataqatigiit rede til at anbefale, at Grønland benytter sig af OLT-landenes organisation, OCTA, til at få EF-domstolen for at tage det nødvendige skridt i sagen siger Josef Motzfeldt.

EU-parlamentet vedtog 10. maj med 544 stemmer for, 29 imod og 40 undlader en rapport om konsekvenserne for folkesundheden af flystyrtet ved TAB

21. januar 1968.

Rapporten kritiserer blandt andet Danmark for ikke at leve op til reglerne om atomsikkerhed i det såkaldte Euratom-direktiv.Læs rapporten
her.

 

Retur til toppen

Ophavsretten tilhører forfatterne.
Artikler og informationer må ikke elektronisk kopieres eller
indekseres uden forfatternes tilladelse.
Materialet må ikke bruges og distribueres i kommercielt øjemed.

Materialet må ikke anvendes uden kildeangivelse